
“The way that one comes to see and understand oneself in relationship with the universe (Heaven), environment (Earth) and the Divine“
Om Reiki
Berøring danner grundlaget for vores oplevelse af trygge relationer. Jeg bruger derfor den blide berøring fra Reiki som en af mine terapeutiske metoder, fordi det er den mest nænsomme kropsorienterede metode jeg kender til.
Under en Reiki session falder nervesystemet til ro så kroppens og psykens selvhelbredende egenskaber aktiveres. Nyere videnskabelige studier har vist at Reiki reducerer følelsen af stress, angst, depression og smerter i kroppen1,2,3,5.
De fleste klienter som modtager Reiki oplever en meditativ indre ro under under sessionen. For nogle klienter medfører den meditative tilstand, at der dukker følelser, indre billeder eller minder op, som vi kan arbejde videre med gennem kunstterapi. Når vi udtrykker vores indre gennem f.eks. en tegning, så tillader vi tegningen at blive et symbol for det ubevidste psykiske materiale. Kunstterapi er derfor en metode hvor vi kan arbejde med det ubevidste, uden om tænkehjernes forsvarsmekanismer. På samme måde finder jeg TRE virkelig gavnlig i kombination med Reiki. TRE øvelserne er et fantastisk værktøj til at styrke jordforbindelsen og til at øge kroppens evne til at rumme energi og livskraft.
Læs mere om kunstterapi og TRE.
Mange forbinder kun Reiki med ordet healing men Reiki er en komplet holistisk praksis som også indeholder teknikker til grounding, åndedræt, meditation og indsigt. Selvom Reiki har dybe rødder i japansk esoterisk buddhisme er det ikke en religiøs praksis. Reiki er en metode til selvudvikling, hvilket traditionelt benævnes en “vej” (japansk: dô, kinesisk: dao) som kan forklares med dette citat::
“The way that one comes to see and understand oneself in relationship with the universe (Heaven), environment (Earth) and the Divine“ 4
Jeg er indviet Reiki Shinpiden af Frans Stiene, hvilket betyder, at jeg kan undervise andre i Reiki systemet.
Læs mere i kursuskalenderen.
Min personlige Reiki stil er præget af transpersonlig jungiansk terapi med stærke rødder i mit formelle Reiki “stamtræ” som vist herunder:
Usui Mikao
Kanichi Taketomi
Kimiko Koyama
Doi Hiroshi
Frans Stiene
Martin Petersen
Kilder
[1] Baldwin, Ann (2020). Reiki in Clinical Practice – A science-based guide. Handspring publishing.
[2] Billot, M. et. al. (2019). Reiki therapy for pain, anxiety and quality of life. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30948444/
[3] Dyer, N. et. al. (2019). A Large-Scale Effectiveness Trial of Reiki for Physical and Psychological Health
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31638407/
[4] Stiene, F. & B. (2008). The REIKI Sourcebook (revised ed.). O-Books.